|
Jeg er født 1962. I min skoletid blev interessen for
violiner vakt og i 1981 begyndte et år som volontør
hos Violinbygger Merling i København, hvor jeg lærte
mange grundlæggende ting af Poul Erik Andersen.
I 1982 blev jeg optaget på Newark School of Violin Making i England,
hvor jeg gik i 3 år og byggede flere violiner, en bratsch og en cello.
Afsluttede med diplom (merit).
Det følgende år arbejdede jeg som violinbygger hos Merling i København
indtil jeg i 1986 påbegyndte 3 spændende år hos Geigenbau Machold i Bremen,
hvor mange fine instrumenter gik gennem værkstedet, og hvor jeg lærte meget
om restaurering ved at arbejde med dem.
Fra 1989 og 1½ år frem arbejdede jeg i Zürich, hvor jeg var med
til at åbne Geigenbau Macholds filial der.
5. november 1990 åbnede jeg egen forretning på Gasværksvej i København.
|
|

|