Restaurering
Restaurering

Det kan sommetider være nødvendigt, at et instrument får lavet en gennemgribende restaurering, enten fordi det er et fint instrument der skal bevares, eller fordi en sådan restaurering vil give instrumentet en bedre klang. Men tit er det ikke muligt at skille de to ting ad, fordi det der bevarer instrumentet også fører til en bedre klang. Det kan dreje sig om gamle, sorte revner, der skal renses og limes, gamle foringer af revner eller skader som har deformeret instrumentet, nye foringer som forstærker eller understøtter gamle skader, halsindskæftninger, nye basbjælker, større lakskader.

Mine erfaringer fra Tyskland og Schweiz med restaurering af fine instrumenter har gjort at jeg også i min egen forretning bliver betroet store restaureringsopgaver, et arbejde jeg meget gerne påtager mig.

Hvælvingen på et deformeret violindæk presses tilbage i sin oprindelige form af en gipsafstøbning.


Sidestykker på en violin forhøjet for at genskabe den oprindelige højde.